Arkivfoto,

Foran måbende gæster på restaurant: Kvinde stukket i hovedet med kniv

Der var mange vidner til et voldeligt overfald tidligt fredag aften i restaurant Dalle Valle i Friis i Aalborg.

Her blev en 33-årig kvinde overfaldet af en 31-årig mand, som benyttede en kniv i forbindelse med overfaldet, og kvinden blev også slået med knytnæve, srkiver TV2 NORD.

Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen er kvinden kørt på skadestuen, men hun skulle ikke være kommet alvorligt til skade.

"De to personer har en familiemæssig relation, nærmere kan jeg ikke komme det nu," siger Karsten Højrup Kristensen til TV 2 Nord.

Han oplyser, at der var mange til stede på restauranten..

Politiet var hurtigt fremme og fik anholdt manden, som fredag aften sidder til afhøring på politigården i Aalborg.

Publiceret 22 February 2020 08:47