Arkivfoto: Presse-fotos.dk.

Arkivfoto: Presse-fotos.dk.

Mand dræbt i ATV-ulykke: Erklæret død på stedet

En soloulykke med en ATV-motorcykel kostede søndag aften klokken 21.11 en 48-årig mand livet, skriver Ritzau ifølge Viborg Stifts Folkeblad.

Ulykken skete på en grusvej i Sparkær, cirka 15 kilometer nordvest for Viborg.

"Han kommer kørende på en ATV på Bakkelyvej mod nord. Af ukendte årsager mister han herredømmet over køretøjet og vælter. Han pådrager sig alvorlige hovedtraumer og bliver erklæret død på stedet," oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jan Nørrum, ifølge Viborg Stifts Folkeblad til Ritzau.

Det var et vidne til ulykken, der slog alarm.

Den 48-åriges pårørende er underrettet.

jn

Publiceret 24 February 2020 08:21