Foto: Presse-fotos.dk

Menneskejagt: Her er 4 vigtige ting, vi ved om morderen - og om det iskolde mord

Skuddrabet i Fredericia, hvor en 24-årig mand døde mandag den 24. februar, bliver efterforsket intensivt af Sydøstjyllands Politi.

Her er de 4 vigtigste ting, vi ved om morderen og mordet:

1.: Politiets efterforskning har fastlagt, at det var en sortklædt mand på en sort scooter og med en karakteristisk sort styrthjelm, der mandag den 24. februar skød den 24-årige mand i Korskærparken med et skud i brystet.

2.: Status er lige nu, at der måske tegner sig et billede af et drab, der muligvis tager sit udspring i, at den afdøde var en del af en gruppe af unge mænd med anden etnisk oprindelse, der er bosiddende i Korskærparken, og måske i et konfliktforhold med nogle personer.

Morderen på flugt. Foto: Politiet.

3.: I løbet af efterforskningens første døgn blev 11 personer anholdt, hvoraf 9 blev løsladt igen. Dagen efter blev de to sidste løsladt, men sigtelsen mod dem er forsat opretholdt. De to mænd er henholdsvis 24 og 25 år, og begge fra Fredericia, og de blev anholdt i en bil, der tidligere var set omkring gerningsstedet.

4.: Sydøstjyllands Politi har modtaget omkring 30 henvendelser fra borgere, og henvendelserne favner bredt - flere af henvendelserne drejer sig om scooteren, som flere har set køre rundt i Fredericia før og efter gerningstidspunktet.

Publiceret 26 February 2020 13:42