Arkivfoto.

Arkivfoto.

Jonas tæskede og indespærrede en kun 14-årig pige-kæreste: "Hun var mig utro med 'en perker i Odense'"

Nu er manden idømt et år og tre måneders fængsel

19-årig Jonas Sadolin fra Nordborg på Als blev onsdag idømt et år og tre måneders fængsel for grov vold, frihedsberøvelse og for at have samleje med sin 14-årige kæreste gentagne gange, skriver Jv.dk.

Den unge mand var plaget af jalousi.

Og det kulminerede tidligt om morgenen onsdag 4. december, da han midt om natten vækkede sin 14-årig kæreste med et hårdt slag i ryggen. På hendes mobil havde han fundet ud af, at hun havde været ham utro med 'en perker i Odense'.

Den nu 19-årige Jonas Sadolin, der tidligere i denne måned er dømt for vold mod en anden tidligere kæreste, blev dømt for grov vold, for frihedsberøvelse ved at låse pigen inde i lejligheden uden mulighed for at komme på toilettet - og for at have samleje med hende flere gange. Både pigen og manden har dog i retten forklaret, at samlejerne var frivillige. Men det er stadig ulovligt for en voksen at have sex med et barn under 15 år.

Jonas Sadolin erkendte, at han har slået pigen, men slet ikke i det omfang, han var tiltalt for. Retspsykiatriske erklæringer viser, at manden er tungt begavet, men dog ikke så dårligt begavet, at han er retarderet.

"Jeg slog hende, fordi hun blev ved med at benægte, hun havde været utro. Jeg har ikke forsøgt at kvæle hende. Jeg holdt bare fast om halsen," sagde Jonas Sadolin i retten ifølge Jv.dk.

Han bad om 14 dage til at overveje, om han vil anke dommen til Vestre Landsret.

Publiceret 27 February 2020 11:55