Arkivfoto

Arkivfoto

Fire unge anholdt for svindel: Stjal NemID-oplysninger og oprettede lån

Nordsjællands Politi har tirsdag anholdt fire unge mænd i alderen 17-26 år, som mistænkes for at stå bag flere sager om organiseret bedrageri, hvor de angiveligt har franarret NemID-oplysninger fra adskillige personer - oplysninger som blandt andet er blevet benyttet til at optage lån i deres navn.

To af de anholdte mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby i løbet af tirsdag, mens de to andre skal fremstilles i morgen onsdag.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt, men vil i forbindelse med anholdelserne gerne understrege overfor borgerne, at offentlige myndigheder aldrig kunne finde på at bede om at få udleveret oplysninger om Nem-ID og lignende over telefonen.

jn

Publiceret 03 March 2020 16:49