Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

To mennesker omkom: Nu står 20-årig tiltalt for drab, dødsbrand og usømmelig omgang med lig

Tilbage sidst i maj måned sidste år mistede to mennesker livet i en voldsom brand på en adresse på Bytoften i Blåvand ved Vesterhavet.

Obduktionen viste senere, at den ene afdøde person - en 61-årig mand - var blevet dræbt inden branden. Den anden - en 85-årig kvinde - døde af kulilteforgiftning i forbindelse med branden.

Efterfølgende blev en kun 19-årig tysk mand anholdt og sigtet i sagen, og nu meddeler Syd- og Sønderjyllands Politi, at der formelt er blevet rejst tiltale mod ham, og at sagen skal for retten den 28. april.

Den nu 20-årige unge mand er ifølge politiet tiltalt for at have dræbt den 61-årige mand, tiltalt for usømmelig omgang med liget samt tiltalt for kvalificeret brandstiftelse, der førte til, at den 85-årige kvinde afgik ved døden, og at der skete omfattende skader på bygningen.

jn

Publiceret 24 March 2020 13:51