Arkivfoto.

Mand gik amok med kæde på politistation

En 31-årig mand blev natten til onsdag klokken 00.50 anholdt lige ud foran politistationen på Ridderstræde i Aarhus C.

En medarbejder, der sad og arbejdede, hørte pludseligt noget slå mod den ene rude. Han gik sammen med en kollega ud for at se, hvor lyden kom fra, og lige uden for døren traf de den 29-årige mand, som stod og slog på dør og vindue med en kæde.

Han blev straks anholdt, og da betjentene visiterede manden, fandt de en kniv og en klump hash, som han blev sigtet for at besidde.

Desuden blev han sigtet for hærværk, oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 25 March 2020 13:26