Arkivfoto.

Katastrofal ulykke: Stor arbejdsmaskine væltede ned over mand

En alvorlig arbejdsulykke har fundet sted ved Thisted, hvor en teleskoplæsser væltede ned over en mand.. Ulykken skete på en gård på Klatmøllevej ved Thorsted vest for Thisted, skriver Nordjyske.dk.

Under arbejdet med en såkaldt teleskoplæsser var maskinens arm strakt helt frem. Det medførte, at maskinen væltede ned over en ansat på gården.

Den 57-årige mand kom ifølge Lokalpolitiet i Thisted alvorligt til skade og blev fløjet i lægehelikopter til Aalborg Universitetshospital, skriver Nordjyske.dk.

Publiceret 27 March 2020 13:25