Foto: Jean Nonboe Danskpressefoto/Byrd.

Lige nu - lastbil i ulykke: Bunker af døde grise på vejen

En lastbil, som transporterer grise, ramte fredag morgen en lav viadukt, som skrællede taget af bilen. Ulykken medførte, at en række døde grise væltede ud på vejen.

Alarmen om ulykken blev modtaget klokken 05.21, og ulykken fandt sted på Sæbygårdsvej ved Sæby.

"En grisetransport har påkørt en viadukt, som går under motorvej E45. Der er en dyrlæge til stede, og politiet er der med to patruljer og indsatsleder, fortæller vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.dk.

Der arbejdes lige nu med at fjerne de mange døde grise.

Publiceret 27 March 2020 09:11