Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Elever på efterskole plyndret: Hvem er disse mænd?

Politiet frigiver overvågningsbilleder i sag om tyveri på Levring Efterskole

Midt- og Vestjyllands håber nu på offentlighedens hjælp til at opklare tyverier på Levring Efterskole tidligere på måneden, hvor en stribe elever fik stjålet computere og andet elektronisk udstyr.

Fredag aften den 6. marts 2020 fik flere elever på Levring Efterskole i Levring nær Kjellerup stjålet ting fra deres værelser, mens de var samlet i skolens fællesrum. I et tidsrum på tyve minutter – fra klokken 21:10 til 21:30 – blev der fra ni af skolens elevværelser blandt andet stjålet PC’ere, mobiltelefoner og airpods.

Nu efterlyser Midt- og Vestjyllands Politi to mænd, der i gerningstidsrummet ses på skolens videoovervågning.

De beskrives således:

A: 20-25 år, dansk af udseende, almindeligt bygget, kort hår med sideskilning i venstre side. Iført mørkeblå dynejakke med hætte.

B: 20-25 år, almindeligt bygget, lyst, kraftigt hår (muligvis paryk). Iført sort fleecejakke og grå joggingbukser. Medbragte en sort sportstaske.

Genkender du de to mænd, eller påhar du oplysninger, der kan bruges i opklaringen af tyverierne, så kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

jn

Publiceret 30 March 2020 10:54