Foto: Øxenholt Foto

Foto: Øxenholt Foto

Bil taget med 217 km/t. på landevej: Nu har politiet klar besked til alle vanvidsbilister

"Vi inddrager kortet!"

Så klar er meldingen fra politiet, som den seneste tid har haft flere sager, hvor bilister har kørt væsentligt over det tilladte.

Den seneste bilist, der har måttet slippe sit kørekort blev målt til at køre 217 kilometer i timen et sted, hvor man må køre 80 kilometer i timen. Det foregik på Rømøvej ved Skærbæk, hvor en ATK-vogn holdt og blitzede, fordi strækningen er en af politikredsens fokusstrækninger.

"Det viste sig, at det ikke var ejeren af bilen, der havde kørt, men vi fandt alligevel frem til føreren. Han bor i Sydøstjyllands Politikreds, som nu har aflagt ham et besøg og administrativt inddraget hans kørekort. Han kan se frem til mindst seks måneders ubetinget frakendelse," lyder det fra ordensmagten.

Politiet har i to år praktiseret at inddrage førerretten straks eller hurtigst muligt efter en "vanvidsmåling", alt efter om målingen er foregået på laser eller videovogn, eller om den er sket i en af vores ATK-vogne. Det sker ved 100 procent overskridelse, hvor hastigheden er højere end 100 km/t. eller på motorvej mere end 200 km/t.

"Vi er derude – og Færdselspolitiet og vores ATK vogne vil også være i sving i påsken," lyder advarslen.

jn

Publiceret 31 March 2020 13:50