Foto: Ida Marie Odgaard Ritzau/Scanpix

Dødstallet stiger - men antallet af indlæggelser falder

Antallet af døde af Covid-19 er fredag på 139. Det er en stigning fra 123 i torsdagens opgørelse, oplyser Statens Serum Institut.

Mens antallet af dødsfald er stigende, falder antallet af indlæggelser for anden dag på stribe. Fredag er 517 coronasmittede indlagt på landets sygehuse.

For første gang under coronaudbruddet er antallet af patienter på intensivafdelinger faldet. Fredag er der 143 intensivpatienter. Det er ti færre end torsdag, skriver Ritzau.

Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede tidligere i denne uge, at regeringen begynder at løfte den stribe af restriktioner, som er vedtaget for at begrænse coronasmitte, hvis tallene for corona bliver ved at med udvikle sig stabilt.

Regeringen har endnu ikke lagt en plan frem for, hvordan genåbningen kan ske. Mette Frederiksen har dog sagt, at det vil ske gradvist.

Publiceret 03 April 2020 13:52