Foto: Østjyllands Politi

Politiet i ny appel: Hjælp med at finde Maria

Østjyllands Politi har i dag genudsendt efterlysningen af en 71-årig kvinde fra Randers, som nu har været forsvundet i flere døgn.

Maria Magdelena Bretan, der stammer fra Rumænien og ikke taler dansk, blev efterlyst første gang i går lørdag, men efterlysningen har altså ikke hjulpet politiet, der stadig søge efter hende.

I første efterlysning var meldingen, at hun var gået fra Søbysøvej i Randers fredag formiddag. Det er nu blevet korrigeret til torsdag klokken 20.

Maria Magdelena Bretan er 170 cm høj, er lys i huden og har orange hår.

Hun havde en lilla jakke og mørk hue på, som på fotoet herunder.

Foto: Østjyllands Politi

Ring 114, hvis du ser hende eller ved noget.

jr

Publiceret 05 April 2020 16:26