Arkivfoto.

Kærestepar i kæmpeslagsmål på åben gade: Blev fundet liggende tre meter fra hinanden og blødende fra ansigterne

Et kærestepar skabte tirsdag eftermiddag klokken 14.30 uro på Langelandsgade i Aarhus, da de midt på gaden kastede med sko efter hinanden, skubbede til hinanden og råbte og skreg, oplyser Østjyllands Politi.

Da patruljen ankom til stedet, fandt de begge parter, en 35-årig mand og en 28-årig kvinde, liggende på jorden med tre meter imellem sig, begge blødende fra ansigtet.

Både manden og kvinden virkede berusede og var opfarende i en sådan grad, at det ikke var muligt at afhøre dem på stedet.

De blev begge anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser politiet.

Publiceret 08 April 2020 13:33