Arkivfoto.

Vanvittige overfald: To tilfældige kvinder fik tæsk af mand på åben gade

En 24-årig mand er blevet varetægtsfængslet for to grove og umotiverede overfald på to kvinder tirsdag middag, mens de gik på gaden i Aalborg, skriver Nordjyske.dk.

Den 24-årige - der ikke kender kvinderne - angreb først en kvinde, der gik for sig selv på Kastetvej. Hun blev sparket i hovedet, hvorefter den 24-årige løb videre til Poul Paghs Gade.

Her gik en 29-årig kvinde med en barnevogn og en ven, da den 24-årige kom løbende bagfra og slog hende i ansigtet, hvorefter han stak af.

Kvindens ven løb dog efter overfaldsmanden og fik ham tilbageholdt, indtil politiet kom frem til stedet, skriver Nordjyske.dk.

Publiceret 08 April 2020 14:14