Arkivfoto.

Mandlig fodgænger dræbt i tragisk ulykke

En mand er død, efter at han blev ramt af en bil syd for Ringsted sent onsdag aften.

En mandlig fodgænger har mistet livet ved en trafikulykke syd for Ringsted på Midtsjælland, bekræfter politiet over for Ekstra Bladet.

"Vi kender ikke de nærmere omstændigheder endnu. Der er en bilinspektør på vej derned, og vi har patruljer på stedet," siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Ulykken skete, da fodgængeren blev ramt af en bil på Næstvedvej et par kilometer syd for Ringsted, oplyser Ritzau.

Publiceret 09 April 2020 00:30