Arkivfoto

Smertefuldt, modbydeligt trick: Mand frarøvet Rolex-ur til 68.000 kroner

En mand i 80'erne blev sprøjtet i ansigtet med peberspray under et røveri Skælskør på Sjælland, og han mistede et Rolex-ur til en værdi af cirka 68.000 kroner.

To unge er anholdt af politiet og varetægtsfængslet for røveriet.

De to nægter sig skyldige, fortæller senioranklager Rune Jensen efter grundlovsforhøret ved Retten i Næstved til Ritzau.

Ifølge politiets sigtelse havde de to sammen med en eller flere andre på forhånd planlagt at begå røveriet. Uret var sat til salg i Den Blå Avis.

Da de unge troppede op i Skælskør onsdag lidt over middag, tog de ifølge sigtelsen hårdt fat i den 83-årige, inden de sprøjtede ham med peberspray og stjal hans kostbare ur.

Publiceret 10 April 2020 09:34