Arkivfoto

Arkivfoto

Fire mænd kræves varetægtsfængslet for gruppevoldtægt: "Det er en ualmindelig grov sag"

På baggrund af lørdagens afhøringer har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi besluttet, at de fire unge mænd, som er blevet anholdt og sigtet for voldtægt mod en 15-årig pige begået på en adresse i Haslev natten mellem fredag og lørdag, skal fremstilles i grundlovsforhør.

"Det er en ualmindelig grov sag, og på baggrund af den efterforskning, vi har haft mulighed for på nuværende tidspunkt, har vi besluttet at fremstille de fire unge mænd i grundlovsforhør i morgen med henblik på varetægtsfængsling," siger efterforskningsleder og vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Grundlovsforhøret vil blive afholdt søndag, men tidspunktet er endnu ikke fastsat.

jn

Publiceret 03 May 2020 08:09