Foto: Presse-fotos.dk

Den nådesløse, frontale død på landevejen: Personbil knust mod lastbil

En person er mandag morgen blevet dræbt i en ulykke på rute 409 Skanderborgvej nord for Rask Mølle, der ligger vest for Horsens, oplyser Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

Ulykken er sket mellem en lastbil og en personbil.

"De er stødt frontalt sammen," siger politiets vagtchef Jesper Brian Jensen.

Vejen er spærret, og der er etableret omkørsel.

Politiet fik meldingen om ulykken 07.45. De pårørende er endnu ikke blevet underrettet, skriver Ritzau.

Publiceret 04 May 2020 09:53