Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Forfærdelig ulykke - hamret ned af bus: Cyklende 10-årig dreng og 43-årig mand blev slynget 5 meter væk

Klokken 16.32 lørdag rykkede politiet ud til en voldsom færdselsulykke på Elverdamsvej/Grimshøjvej, Kirke-Hyllinge i Lejre Kommune på Sjælland, hvor to cyklister var stødt sammen med en bus, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

En ambulance og lægehelikopteren blev sendt til uheldsstedet, hvorfra en 43-årig mand fra Jægerspris blev fløjet til Rigshospitalet til undersøgelse til behandling for trykket brystkasse og muligvis indre blødninger. En 10-årig dreng, som er i familie med den 43-årige, blev bragt til behandling for diverse overfladiske skrammer, oplyser politiet.

Den 62-årige kvindelige buschauffør slap uskadt fra uheldet.

Hun var forinden i bussen kørt ad Elverdamsvej mod sydvest, inden hun svingede til venstre ad Grimshøjvej. Her påkørte hun de to cyklister, der sammen kørte i modsat retning ad Elverdamsvej.

Cyklisterne blev ved sammenstødet slynget cirka fem meter ind ad Grimshøjvej, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har optaget rapport om uheldet, da buschaufføren mistænkes for at have overtrådt færdselsloven i forbindelse med svingningen af bussen.

Publiceret 11 May 2020 16:01