Arkivfoto.

En frygtelig tragisk fejltagelse: Han tog et skridt - direkte ned i døden

En mand har mistet livet, da han ved et uheld faldt ned fra sin garage.

Manden gik og arbejdede på taget af garagen på sin bopæl på Dåsbjergvej i Fly ved Skive.

Den 64-årige trådte ved et uheld igennem en lysplade i taget. Pladen kunne ikke bære ham, og han faldt derfor tre en halv meter ned på cementgulvet nedenfor, skriver Viborg Stifts Folkeblad

"Det er meget ulykkelige omstændigheder. Han ramte med baghovedet i gulvet, og klokken 15.52 blev han erklæret død af en helikopterlæge," siger politikommissær Jesper Brøndum til Viborg Stifts Folkeblad.

Publiceret 12 May 2020 13:17