Arkivfoto.

Kvinde skreg og hylede i to timer i lejlighed: Det skulle hun aldrig have gjort

En 41-årig brasiliansk kvinde fremstilles i dag i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Kvinden blev anholdt, efter Østjyllands Politi i går aftes kort før kl. 22 modtog anmeldelse om, at der kom kvindeskrig fra en lejlighed på en adresse i Tilst.

Anmelderen fortalte, at skrigene havde lydt i to timer og var derfor bekymret for, om den skrigende kvinde blev udsat for vold.

Da patruljen ankom til stedet, traf de kvinden, som var højtråbende og virkede beruset, men som selv forklarede, at hun ikke var blevet slået, og heller ikke fremstod med tegn på vold.

Til gengæld viste det sig, at kvinden i 2012 af Midt- og Vestjyllands Politi var blevet idømt et indrejseforbud for bestandigt. Den 41-årige kvinde blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af indrejseforbuddet, oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 13 May 2020 11:20