Akivfoto: JN

Akivfoto: JN

Den redder liv: Så mange tusinde patienter har den fløjet

Den landsdækkende akutlægehelikopterordning har fra den første helikopter lettede den 1. oktober 2014 til 1. oktober 2019 fløjet hele 17.484 missioner. Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Godt halvdelen af de akut syge og tilskadekomne patienter er blevet fløjet til hospital, og heraf 90 procent direkte til specialiseret behandling på et af landets universitetshospitaler.

Andre patienter er blevet tilset på skadestedet og er enten blevet kørt med ambulance til nærmeste hospital eller erklæret døde på stedet.

Hvis ambulance og akutlægebil ankommer først og vurderer, at der ikke er brug for hjælp med helikopteren afmeldes den og er klar til en ny mission.

jn

Publiceret 15 May 2020 08:21