Arkivfoto

Arkivfoto

Tæt på at slå buschauffør ihjel

24årig mand fra Nakskov er ved Retten i Nykøbing Falster blevet dømt for at bringe en buschauffør i livsfare

Det kunne være endt helt galt, da en 24-årig mand fra Nakskov i oktober 2018 kastede en sten igennem forruden på en bus. For bag rattet sad en buschauffør, som slet ikke var parat til at reagere på stenkastet. Stenen fløj tæt forbi den chokerede buschauffør, som heldigvis slap med livet i behold. Først i denne uge blev sagen afsluttet, da den 24-årig mand modtog en dom ved Retten i Nykøbing Falster for ved grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at bringe andres liv i fare.

Det skriver Folketidende.dk.

Ifølge mediet valgte den unge mand at kaste stenen igennem busforruden, fordi han var blevet sur over, at bussen angiveligt passerede ham meget tæt, da han gik over vejen. Det fik den nu dømte mand til at gemme sig og vente på bussen, hvorefter han kastede stenen igennem forruden.

Den 24-årige mand blev idømt otte måneder ubetinget fængsel for episoden og blev desuden også dømt for en række andre forhold.

jwh

Publiceret 21 May 2020 09:40