Arkivfoto.

30-årig kvindelig pyroman knaldet: Afsløret af 50-årig mand

En 30-årig kvinde er blevet sigtet for brandstiftelse, efter der onsdag morgen opstod en brand i Grenaa på Djursland, oplyser Østjyllands Politi.

Politiet modtog onsdag klokken 08.17 en anmeldelse om brandstiftelse på Næsgårdvej i Grenaa.

Der var sat ild til en bunke aviser, der lå ad en væg. Ilden var heldigvis slukket af sig selv, inden den nåede at sprede sig yderligere.

En 50-årig mand, som anmeldte branden, havde opdaget ildspåsættelsen, da han havde modtaget en sms-besked fra den 30-årig kvinde, oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 22 May 2020 10:57