Arkiv/modelfoto.

Kom hjem fra kroen og konen sagde nej til sex: Det skulle hun aldrig have gjort

En 59-årig mand fra Skals blev i efteråret dømt for en voldtægt af sin hustru gennem 34 år. Han ankede dommen til landsretten, som nu på ny har taget stilling til sagen, og dommen lyder stadig på to år og seks måneders ubetinget fængsel, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Sagen drejer sig om, at den dømte mand efter en våd nat i byen voldtog sin hustru gennem 34 år i deres eget hjem i Skals. Da de var kommet hjem efter en tur på kroen, ville hustruen ikke have sex med sin mand, da han foreslog det.

Dernæst hev han hendes trusser ned, hvorefter han slog, sparkede og voldtog hende, selvom hun gjorde, hvad hun kunne for at sige fra og slippe fri af hans greb.

Da han efterfølgende faldt i søvn, flygtede kvinden hen til en veninde i byen, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Publiceret 22 May 2020 09:09