Arkivfoto

Røveri i supermarked: Denne bil efterlyses

Der har lørdag morgen været røveri i et supermarked i Glamsbjerg på Fyn

Fyns Politi efterlyser lørdag en bil, efter der om morgenen har været røveri i supermarkedet ABC Lavpris i Glamsbjerg på Fyn. Det skriver politiet på Twitter.

Det drejer sig om en Nissan Micra med nummerpladen CS15624, som Fyns Politi efterlyser efter røveriet.

Det var klokken 09.45, at politiet fik anmeldelsen om røveri i ABC Lavpris. Personalet opdagede ifølge Fyens.dk to yngre mænd, der var i gang med at stjæle nogle varer fra supermarkedet. Da personalet ville konfrontere tyvene, udviklede det sig til et røveri.

"De stiller sig op og i den forbindelse bliver tre personer skubbet så hårdt, at de falder," siger vagtchef Hans Jørgen Larsen Fra Fyns Politi til Fyens.dk.

Har man set bilen eller røveriet, opfordres man til at kontakte politiet på 114.

jwh

Publiceret 23 May 2020 13:45