Foto: Rigspolitiet

Skræmmende:

Unge gik amok med ishockeystav

Tre personer anholdt i Haderslev for at gå amok med ishockeystav på biler

Der udspillede sig nogle vilde scener i nat i Haderslev, hvor tre unge mænd gik amok med ishockeystav på flere biler. Det skriver TV Syd.

Ifølge den regionale tv-station, blev politiet alarmeret kort før klokken fire natten til lørdag. Episoden fandt sted på Ryes Møllevej i den sønderjyske by.

"Vi har anholdt tre unge knægte for groft hærværk på i alt seks personbiler. De har slået på bilerne med en ishockeystav, så der er knuste ruder og en del at rydde op," fortæller vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV Syd.

De tre unge mænd er desuden blevet løsladt igen og kan se frem til en større bøde samt sandsynligvis et erstatningskrav.

jwh

Publiceret 23 May 2020 11:10