Arkivfoto.

Kvinder ydmyget og udsat for vold: Flok af indvandrerdrenge på 12-13 år hærgede i shoppingcenter

Søndag eftermiddag modtog Østjyllands Politi anmeldelse fra en 18-årig kvinde, der var blevet udsat for vold i Bruuns Galleri i Aarhus.

Kvinden fortalte, at hun omkring klokken 15.45 havde siddet på vindeltrappen ved den nordvendte udgang sammen med en veninde, da en gruppe på 10-15 unge drenge kom ned ad trappen.

Gruppen gik hen til sprit-dispenseren og tog sprit på hænderne, men tre af drengene tog herefter ekstra sprit på hænderne og gik hen til kvinden og veninden, sagde 'atjuu' og kastede sprit mod de to kvinder, så den ene fik spritten på kinden og den anden i øjnene. Den 18-årige kvinde fik herefter en lussing af den ene af drengene, hvorefter de tre løb op ad trappen og væk, oplyser Østjyllands Politi.

De tre drenge beskrives alle af Østjyllands Politi på denne måde:

* 12-13 år

* Tynde/almindelige af bygning

* Anden etnisk oprindelse end dansk

* Ca. 150 cm høje

* Iklædt mærketøj og dynejakker

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner med oplysninger om drengene på tlf 114.

Publiceret 25 May 2020 10:42