Foto: Lind Foto / Byrd

Foto: Lind Foto / Byrd

Motorcyklist i alvorlig soloulykke: Slynget 40 meter væk

En 26-årig mand fra Slagelse kom tirsdag aften klokken 19.59 til skade i en alvorlig soloulykke på Slagelsevej i Flakkebjerg syd for Slagelse.

Manden kom kørende på motorcykel ad Slagelsevej i sydlig retning, da han af ukendte årsager pludselig mistede herredømmet over maskinen og væltede. Den 26-årige blev kastet 40 meter ind på en mark, mens motorcyklen ramte en vejskilt.

Den tilskadekomne mand blev fløjet til behandling på Rigshospitalets Traumecenter.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at manden tilsyneladende havde pådraget sig nogle knoglebrud, men at han ikke var livsfarligt kvæstet.

Slagelsevej var i en periode efter ulykken tirsdag aften spærret for trafik, mens redningsarbejdet stod på.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvad der førte til ulykken.

jn

Publiceret 27 May 2020 09:51