Arkivfoto.

Savnet og forsvundet 15-årig pige er nu fundet: Mor er vist ikke helt stolt og glad

En efterlyst 15-årig pige blev fundet i går af Midt- og Vestsjællands Politi i forbindelse med en helt anden sag. Og pigen blev afleveret til sin mor, som sikkert ikke er specielt stolt over situationen.

Klokken 12.43 anmeldte ansatte i supermarkedet Super Brugsen, Vesterbro, Nykøbing Sj., at en mand mistænktes for at have stjålet en vare, men havde sat sig til modværge, da man kontaktede ham.

Den mistænkte var nu gået fra stedet med ansatte bagefter - og politiet fik kontakt til en 22-årig mand fra Nykøbing Sj. Han var sammen med den 15-årige pige fra Askeby, hun kunne dog ikke kunne mistænkes for noget i relation til butikstyveriet, men den 22-årige var i besiddelse af et opladerstik til en mobiltelefon til en værdi af 150 kr. Han blev sigtet for tyveri af opladeren og afhørt til sagen, som han vil høre nærmere om senere.

Den 15-årige pige, som faktisk var efterlyst fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi som savnet, blev taget med af politiet til Holbæk politistation, hvor hun blev afhentet af sin mor.

Publiceret 27 May 2020 12:56