Arkivfoto.

Han smed ekskæreste ud ad vindue og 6 meter ned på fliser: Vil se sin datter

Da 38-årige Sulaiman Mizan i slutningen af april blev idømt syv års fængsel for drabsforsøg på sin ekskæreste Louise Thagaard, ankede han dommen på stedet. Nu har han ombestemt sig. Iben Lihme Degnbol, der var anklager i sagen mod den afghansk-fødte Mizan, oplyser til JydskeVestkysten, at den dømte har frafaldet sin anke.

"Han ville ikke vente på at komme ind og afsone sin dom, og så vil han gerne se sin datter," forklarer Marie-Louise Johannesen om baggrunden for, at Sulaiman Mizan har droppet sin anke.

Sulaiman Mizan forsøgte at dræbe Louise Thagaard den 2. september sidste år, da han stak hende flere gange i halsen, nakken, ryggen, låret og den ene lillefinger med en kniv. Derefter smed han hende ud gennem et vindue fra hendes lejlighed, så hun styrtede over seks meter ned på et fliseunderlag.

Louise Thagaards har i dag stadig mén fra drabsforsøget, skriver Jv.dk.

Publiceret 02 June 2020 00:00