Bil udbrændt efter påsat brand.

Bil udbrændt efter påsat brand. Øxenholt Foto

Bilafbrænding og livsfarligt angreb på politiet: Bil med betjente i fik knust forruden af stenkast

Af
Jeppe Rafn

Sent i aftes blev der kastet sten på en politibil i på Gudrunsvej i Gellerup. Stenen ramte og knuste forruden.

"Det var så voldsomt, at blandt andet forruden blev ødelagt, og der røg glassplinter ind i bilen til de to betjente, der heldigvis ikke blev ramt og er uskadte," fortæller fungerende politiinspektør Gert Bisgaard til Lokalavisen.

Episoden skete kort efter, at politiet klokken 23.50 fik en anmeldelse om, at en bil var blevet afbrændt på en parkeringsplads i området.

Tidligere på aftenen havde der været uro i Gellerup med unge, der kastede sten og fyrværkeri mod politiet. To betjente blev ramt, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade i forbindelse med balladen, som skete på baggrund af Stram-Kurs demonstrationen om eftermiddagen, hvor en knivbevæbnet 52-årig mand blev skudt af politiet.

Container afbrændt i Gellerupparken.

Container afbrændt i Gellerupparken. Øxenholt Foto

Efter bilafbrændingen og stenkastet mod politibilen blussede uroen igen op med blandt andet afbrænding af flere containere. Brandvæsnet blev på grund af uroen beskyttet af politiet, da brandene skulle slukkes.

Brandvæsen under politibeskyttelse.

Brandvæsen under politibeskyttelse. Foto: Presse-fotos.dk

"Det var unge i området, der lavede uro. Det var noget hektisk, men klokken 02.30 faldt der ro på og har været det siden. Vi vil fortsat være massivt til stede i Gellerup i weekenden," siger fungerende politiinspektør Gert Bisgaard.

Politiet fik ikke fat i stenkasterne, men efterforsker sagen.

Publiceret 06 June 2020 00:00