Tragisk arbejdsulykke på autoværksted.

Tragisk arbejdsulykke på autoværksted. Foto: Brian Bjeldbak/Byrd

Forfærdelig arbejdsulykke: Bil kørte over mand, som blev klemt fast og dræbt

En 67-årig mand har fredag aften mistet livet i en arbejdsulykke på et autoværksted i Viborg.

En bil trillede ned fra en lift og kørte henover manden, som ulykkeligvis blev fastklemt og dræbt. Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Arbejdsulykken skete hos Erik Frandsen Automobiler, AutoMester, på Randersvej i Viborg og blev anmeldt fredag klokken 19.29.

Foto: Brian Bjeldbak/Byrd

Manden blev erklæret død, da ambulanceredderne ankom. Der er tale om en mand fra lokalområdet i Viborg, og de pårørende er underrettet.

Som altid ved alvorlige arbejdsulykker er Arbejdstilsynet tilkaldt for at undersøge, hvordan ulykken kunne ske.

Foto: Brian Bjeldbak/Byrd

jr

Publiceret 06 June 2020 00:00