Marcus viser sine skader efter det umotiverede overfald. Privatfoto.

Marcus viser sine skader efter det umotiverede overfald. Privatfoto.

Marcus blev brutalt overfaldet af indvandrerdrenge i flok: Nu har alle 7 fået deres straf

17-årige Marcus har tidligere på Facebook berettet om, hvordan han en februaraften i år blev overfaldet med talrige spark og slag af en gruppe på syv indvandrerdrenge på Albertslund Station, hvor han kom gående med sin lillesøster.

"De er syge i hovedet, og kendte dem ikke engang. Det forfærdelige af det hele er at de kun gjorde det fordi der skulle ske noget af ren kedsomhed. JEG KUNNE HAVE VÆRET DØD!," skrev han blandt andet på Facebook.

Nu har de syv unge mænd, som stod bag overfaldet fået deres dom ved Retten i Glostrup, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Retten har vurderet, at de alle kunne dømmes i henhold til anklageskriftet. De er derfor alle dømt for vold, men retten har vurderet at deres rolle i forbindelse med overfaldet, var forskellig og de er blevet idømt fra 30 dage op til seks måneders fængsel. I flere tilfælde er en del af straffen gjort betinget. De dømte er mellem 15 og 17 år og for seks af dem, bliver deres sag sendt i Ungdomskriminalitetsnævnet, der skal fastsætte de endelige vilkår.

I forbindelse med dommen blev en 16 årig idømt advarsel om udvisning, oplyser politiet.

Anholdt og fængslet kort efter overfald

Kort efter overfaldet blev først en og siden flere af de dømte anholdt og varetægtsfængslet.

"Når vi relativt hurtigt kunne få fat i de mistænkte, så skyldes det især indgående lokalkendskab. Sagen her sætter streg under betydningen af netop lokalkendskabet og med hvilken alvor vi tager denne slags sager om umotiveret vold," siger leder i lokalpolitiet vicepolitiinspektør, Søren Uhre.

De dømte har nu 14 dage til at beslutte, om de ønsker at anke deres domme.

jn

Publiceret 18 June 2020 14:48