Foto: Københavns Politi

Foto: Københavns Politi

Stærkt efterlyst for drabsforsøg: Han vurderes farlig, og du skal IKKE selv kontakte ham

Københavns Politi efterlyser David Vice Rasweu Mmotlana Seripe for drabsforsøg i Hvidovre

Offentligheden bedes nu om hjælp i arbejdet med at finde og anholde David Vice Rasweu Mmotlana Seripe, som er mistænkt for et drabsforsøg i Hvidovre den 27. maj.

David Vice Rasweu Mmotlana Seripe flygtede fra politiet i en bil sammen med to andre, men føreren mistede herredømmet, så deres bil kørte ind i et hus på Strandby Allé i Hvidovre, hvorefter de tre personer flygtede til fods.

To af dem blev dog anholdt i nærheden, men det lykkedes David Vice Rasweu Mmotlana Seripe, at slippe væk, og han er fortsat på fri fod.

Drabsforsøget er sket som led i den verserende bandekonflikt i københavnsområdet, vurderer politiet. Der er i forvejen ni personer varetægtsfængslet i samme sag. De er sigtet for tre drabsforsøg og våbenbesiddelse.

David Vice Rasweu Mmotlana Seripe beskrives som: Afrikansk af udseende, 26 år gammel og normal af bygning, cirka 172 cm. høj. Han har kort, sort hår, brune øjne og skægstubbe/skæg. Han kan have pådraget sig skader i hovedet i forbindelse med, at køretøjet kørte galt i Hvidovre.

Politiet vurderer David Vice Rasweu Mmotlana Seripe som værende farlig, og derfor bør man ikke selv rette henvendelse til ham. Ring straks til politiet på telefon 1-1-4 hvis du ser ham.

jn

Publiceret 18 June 2020 11:50