Arkivfoto.

Ulykkelig pige fundet klokken 05 om morgenen

Klokken 01.43 natten til søndag anmeldte pårørende til en 17-årig pige fra Tølløse, at hun var forsvundet fra en fest i Hanerup-området, Regstrup ved Holbæk, omtrent en time tidligere, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Hun var påvirket af alkohol, og ingen vidste, hvor hun nu befandt sig.

Politiet indledte derfor en eftersøgning i området med flere patruljer, der foretog undersøgelse af nærliggende lokaliteter og områder. Klokken cirka 05.00 dukkede den 17-årige pludselig op på festadressen af sig selv.

Hun oplyste, at hun befundet sig på en mark, da hun både var fuld og ked af det af personlige årsager. Politiet indstillede herefter eftersøgningen og aflyste den helikopter, der var ved at blive rekvireret til området for at deltage i eftersøgningen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 29 June 2020 15:02