Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock funkenzauber - stock.adobe.com

Lå og ordnede ukrudt med begge ben stikkende ud over kantstenen - så kom bil kørende

Lidt stille og rolig havearbejde med beskæring af ukrudt foran sit hus endte mandag yderst dramatisk for en 95-årig mand i Korinth nær Faaborg på Sydfyn. Det oplyser Fyns Politi.

Manden lå ved 14-tiden på alle fire på sit fortov på Plantagen og ordnede ukrudt med begge underben stikkende ud over kantstenen.

Ned ad vejen kom en personbil kørende, og bilisten i bilen overså de to underben, som derfor blev kørt over med slemme benbrud til følge.

Ifølge Fyns Politi var den uheldige mand ikke i livsfare på trods af de voldsomme skader.

jn

Publiceret 30 June 2020 11:32