Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Mand og tre børn alvorligt kvæstet i ulykke: Bil kørte op bagi lastbil

I alt fire personer blev onsdag eftermiddag kvæstet på Motorvej E45

Lidt før klokken 16:30 skete der en alvorlig ulykke på Motorvej E45 mellem afkørslerne Sdr. Borup og Hadsten, da en personbil sandsynligvis på grund af uopmærksomhed kørte op bagi en lastbil med anhænger. Det skriver Randers Amtsavis.

I personbilen sad to voksne mænd og tre piger i alderen otte til 12 år. Den mandlige fører og alle tre piger blev kørt til behandling på sygehuset.

Vagtchefen hos Østjylands Politi udtaler sig ikke konkret om de fires tilstande, men siger til Amtsavisen:

"Vi håber det bedste, men det ser voldsomt ud. Der er ingen tvivl om, at bilen havde fart på, da den ramte lastvognen."

Føreren af lastvognen, og den mandlige passager i personbilen, slap uskadt fra ulykken.

jn

Publiceret 01 July 2020 21:38