Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Heike - stock.adobe.com

Bagerjomfru i blodig ulykke: Det gik helt galt, da hun skulle skære rugbrød

En kvindelig ansat i bageriet Røgters Bageri i Bredgade i Hurup, Nordjylland, blev tirsdag ramt af en ulykke i forbindelse med sit arbejde. Det skriver Nordjyske.dk.

Bagerjomfruen var alene i butikken, da hun skulle skære et rugbrød i skiver, og hendes fingre kom ind i skærene.

Det betød, at hun fik skåret det yderste led af den ene finger ig fik snitsår på de andre fingre på hånden. Hun blev hastet på hospitalet til behandling.

Arbejdstilsynet er blevet involveret i sagen, og noget tyder på, at det var mangel på sikkerhed, der ledte til arbejdsulykken.

Mogens Andersen, der er medindehaver af Røgters Bageri, bekræfter, at skærmen på rugbrødsmaskinen var i stykker. Maskinen er nu taget ud af brug, skriver Nordjyske.dk.

Den ansatte er sygemeldt i minimum tre uger.

jn

Publiceret 02 July 2020 10:40