Arkivfoto.

Arkivfoto.

Det er Torben, der er død så urimeligt: Efterlader hustru og 5 børn

Skanderborg Håndbolds sportschef Torben Væver er død i en alder af blot 52 år.

Det oplyser håndboldklubben på sin hjemmeside.

"Det er med stor sorg, at vi i Skanderborg Håndbold må meddele, at Torben Væver i går d. 30. juni kl. 17.35 afgik ved døden på Skejby Sygehus, efter at han i tirsdags 23. juni fik en hjerneblødning," skriver klubben.

"Vore tanker går til hans kone Dorthe Marschall Væver – børn Andreas, Mathias, Kathrine, Cecilie og Marie – svigerbørn – barnebarn og familien," skriver håndboldklubbens formand Jens Christensen og tilføjer.

"Det har været vigtigt for os at respekten og sorgen for de nærmeste og familien er kommet først – Skanderborg Håndbold har måttet stå i anden række."

Torben Væver har om nogen haft en stor andel i Skanderborgs store håndboldsucces. Han har blandt meget andet været med til at etablere klubbens meget succesfulde eliteakademi, SHEA, som har udklækket et utal af topspillere, blandt andre Torbens egen søn Andreas.

Privat har Torben Væver i mange år haft sit eget firma, Netto Perforering, på Sverigesvej i Skanderborg.

Publiceret 02 July 2020 08:54