Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Skruppelløst og kynisk: Festglade unge var på vej hjem - men så mødte de desværre scooter-bande

Unge mænd fik frarøvet soundbox i Karlslunde

Tre drenge var natten til torsdag klokken 00.52 på vej hjem fra Mosede Fort, da de blev passet op af tre unge mænd på scooter, som udsatte dem for gaderøveri. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

De tre drenge gik på Ahornvej, da de mødte scooterbanden. Den ene gerningsmand steg af sin scooter og tog en kniv frem og truede den ene dreng - en 15-årig fra Greve - til at udlevere sin soundbox, som han gik med i hånden.

Gerningsmanden, A, tog soundboxen, og de tre scooterbøller kørte fra stedet i retning mod fortet.

De tre gerningsmænd, som alle var på svooter, beskrives som:

A: Mand, 15-25 år, omkring 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Talte: Dansk med accent, Iført: sort hættetrøje, sort maskering, sorte bukser, sorte handsker. Bevæbnet med foldekniv.

B: Mand, 15-25 år, omkring 180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Iført: Sort hættetrøje, sort maskering, sorte bukser, sorte handsker.

C: Mand, 15-25 år, omkring 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Sort hættetrøje, sort maskering, sorte bukser, sorte handsker.

Soundboxen, som blev frarøvet drengene, beskrives som: Stor sort kasse med gitternet og med påskriften mærket S.B. Vejer omkring 15 kilo. Værdi cirka 4.500 kroner.

Politiet efterforsker nu sagen, og søger vidner, som måske har bemærket de beskrevne unge mænd på scooter i området.

Ring til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 02 July 2020 12:16