Arkivfoto.

Hvad skete der lige her? Fremmed mand kom og opgravede postkasserne i hel boligforening - så kørte han igen

Klokken 06.44 mandag blev det anmeldt, at en mand omkring klokken 06.00 havde gravet et større antal postkasser på stolper op ad jorden ved en boligforening på Fritz Hansens Vej i Allerød, Nordsjælland.

Da en beboer på stedet henvendte sig til ham og spurgte, hvad han lavede, svarede manden, at han var bestilt til at udføre arbejdet, oplyser Nordsjællands Politi.

Herefter satte han sig dog ind i en Sort Volkswagen Transporter og forsvandt fra stedet - uden at medtage postkasserne.

Boligforeningen havde ikke umiddelbart kendskab til, at postkasserne skulle fjernes, og det formodes derfor, at manden havde til hensigt at stjæle dem, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 07 July 2020 11:08