Arkiv/modelfoto.

Sexgal mand i S-tog: Det gik ud over søstre på 16 og 13 år

Klokken 10.42 anmeldte en 16-årig pige fra Frederiksværk, at en fremmed mand en times tid forinden havde sat sig to rækker fra hende og hendes 13-årige søster i S-toget på Hillerød Station - hvorefter han havde stukket hånden ned i sine bukser og bevæget hånden op og ned, imens han havde nedstirret den 16-årige og hendes lillesøster, oplyser Nordsjællands Politi.

De to søstre valgte på baggrund af mandens opførsel at finde nogle nye pladser i toget.

Manden beskrives på denne måde af politiet: Mand, 40-50 år, 190 cm, kraftig af bygning, brun i huden, måske indisk af udseende, kort kraftigt hår. Iført lyseblå hættetrøje og muligvis grå bukser.

Publiceret 07 July 2020 11:26