Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Familiefar druknede for øjnene af sin datter: Her er politiets konklusion

Obduktionen af den 36-årige familiefar, som 29. juni druknede for øjnene af sin 4-årige datter ved Vigen Strandpark nær Roskilde, har ikke givet politiet anledning til at konkludere andet end, at der var tale om en tragisk drukneulykke. Det skriver sn.dk.

"Der er ingen tegn på noget som helst usædvanligt i rapporten. Ingen stoffer, ingen alkohol, kun en masse vand i mandens lunger," udtaler Charlotte Tornquist fra Midt og Vestsjællands Politi.

Den 36-årige hoppede i vandet med familiens datter for at svømme ud til den badeplatform, som ligger et stykke ude i vandet ved badebroen i strandparken. Faderen og datteren nåede ud i området tæt på badeplatformen, men inde på land opdagede moderen, at noget var galt. Hun fik reddet datteren i land, og samtidig hjalp flere andre vidner med at lede efter manden. Han blev senere fundet død på havbunden af dykkere.

jn

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

Publiceret 09 July 2020 14:04