Foto: Politiet

Foto: Politiet

Flugtfange efterlyses: Han er idømt udvisning for altid for farlig kriminalitet

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser 20-årige Ziad Omar Alfarroukh, der er flygtet fra Køge Arrest på Kongsberg Allé natten til fredag.

Ziad Omar Alfarroukh undveg natten til fredag klokken 04.13 fra Køge Arrest på Kongsberg Allé, og selvom politiet hurtigt var fremme med flere patruljer og forsøgte at finde ham i området, lykkedes det ikke. Derfor efterlyses han nu offentligt med navn og foto.

Han blev i januar idømt fem års ubetinget fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt for hjemmerøveri og sidder for tiden varetægtsfængslet, indtil ankesagen skal for retten.

Tidligere flugt

Ziad Omar Alfarroukh er flygtet fra ordensmagten før. Den 7. januar, da han fik sin dom og skulle køres til Kalundborg Arrest, flygtede han fra politipatruljen, men blev fundet samme nat i Kalundborg.

Han beskrives som: 20 år, ikke etnisk dansker af udseende, spinkel af bygning, brun i huden, sort, kort hår. Taler dansk med accent.

Borgere, der har kendskab til hans færden, vidner, der har set ham flygte, eller andre, der har oplysninger til sagen, bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 10 July 2020 13:30