Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

"Jeg har svært ved at finde ord for følelsen af vrede og væmmelse"

Generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen reagerer på sagen om overgreb på en 11-årig dreng i Red Barnet Ungdom

To mænd på 28 og 29 år er sigtet for i Red Barnet Undoms regi, at have begået seksuelle overgreb mod en 11-årig dreng. De to mænd var frivillige i et 'rollemodelprojekt', som Red Barnet Ungdom har i samarbejde med Vejle Kommune, skriver B.T.

Sagen ryster generalsekretær ved Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, som blev orienteret af generalsekretæren for Red Barnet Ungdom, Astrid Engberg. På facebook skriver hun blandt andet:

"Det er dybt chokerende og forfærdeligt. Der er tale om en modbydelig forbrydelse og det ultimative svigt af et barn - og af en hel familie. Det er utilgiveligt, at mennesker kan forbryde sig mod et barn og misbruge dets tillid på denne måde. Og jeg bliver også vred på vegne af de mange frivillige, der hver dag gør en fantastisk forskel for andre mennesker. Jeg har svært ved at finde ord for følelsen af vrede og væmmelse."

Den ene af de to sigtede mænd har angiveligt allerede erkendt sig skyldig i anklagerne mod ham, skriver B.T.

jn

Publiceret 10 July 2020 09:47