Arkivfoto.

De vilde studenter- og ungdomsfester: Ulykkelig pige fundet kl. 05 om morgenen

Det er en glad og normalt sorgløs tid for landets nybagte studenter. Årets studenterkørsler blev alligevel tilladt trods Covid-19, og der bliver holdt mange studenter- og ungdomsfester. Men pas nu på: Det kan hurtigt gå galt, når der bliver festet og drukket til langt ud på natten. Det er nedenstående et eksempel på:

Klokken 01.43 anmeldte pårørende til en 17-årig pige, at hun var forsvundet fra en fest, oplyser politiet.

Hun var påvirket af alkohol, og ingen vidste, hvor hun nu befandt sig.

Politiet indledte derfor en eftersøgning med flere patruljer, der foretog undersøgelse af nærliggende lokaliteter og områder. Klokken cirka 05.00 dukkede den 17-årige pludselig op på festadressen af sig selv.

Hun oplyste, at hun befundet sig på en mark, da hun både var fuld og ked af det af personlige årsager. Politiet indstillede herefter eftersøgningen og aflyste den helikopter, der var ved at blive rekvireret til området for at deltage i eftersøgningen, oplyser politiet.

Publiceret 11 July 2020 13:09