Arkivfoto.

Gymnasieelev tilbød kvinde, der var blevet voldtaget, et lift: Det skulle hun aldrig have takket ja til

Tre gymnasieelever er fredag ved Retten i Lyngby dømt for at have voldtaget en kvinde i Nordjylland.

En ung kvinde blev en aften i marts i år udsat for flere voldtægter af tre mænd på henholdsvis 18, 18 og 19 år, fastslog Retten i Lyngby, skriver Ritzau.

"Retten lagde vægt på, at de havde forgrebet sig på kvinden flere gange. Omvendt var det formildende, at de var meget unge, og at de ikke tidligere var straffet," siger anklageren.

Episoden udspillede sig på et kollegieværelse i Værløse den 28. marts i år. Her havde syv unge - fire mænd og tre kvinder - samlet sig for at hygge sig og spille drukspil.

En 19-årig kvinde blev fuld og blev den aften udsat for voldtægt af to af mændene. En tredje mand er blevet frifundet for at have deltaget i voldtægten på kollegieværelset, men i stedet er han kendt skyldig i andet seksuelt forhold end samleje.

Den tredje mand tilbød nogle timer senere at køre den 19-årige kvinde hjem.

"Hun kunne så ikke komme ind, fordi hun ikke kunne finde sine nøgler, og der var ikke nogen hjemme. Hun var døddrukken og kunne ikke handle fornuftigt i den forbindelse," siger anklager Bente Schnack til Ritzau.

Det er i den forbindelse, at manden siger, at så kan de tage hjem til ham. På hans adresse bliver kvinden så udsat for endnu en voldtægt.

De tre mænd har under sagen nægtet sig skyldige i overgreb. De har fastholdt, at kvinden deltog frivilligt i de seksuelle aktiviteter.

Retten har mændenes forklaringer utroværdige på grund af videoer i en vennegruppe på mediet Snapchat. Gruppen havde de tre mænd med fem andre venner. - Det er direkte voldtægt, skrev en. I gruppen blev det også fremhævet, at kvinden sagde nej, skriver Ritzau.

Publiceret 11 July 2020 08:07