Foto: Presse-fotos.dk

Vanvittigt: Hårdt kvæstet, da biler kørte om kap

En yngre mand er kommet alvorligt til skade i et frontalt sammenstød. Politiet har mistanke om gaderæs

Tre personer er lørdag aften kommet til skade i en færdselsulykke på Rugårdsvej i Odense, der involverede tre køretøjer.

Ifølge Fyns Politi kørte to biler formentligt om kap, da den ene af bilerne, en Volvo S60, stødte frontalt sammen med en tilfældig bilist i en Hyundai, som kom kørende i den modsatte retning, skriver Ritzau.

Ved sammenstødet blev Hyundaien skubbet ind i et tredje køretøj.

"Øjenvidner har fortalt os om et voldsomt kørselsforløb med to biler i udadgående retning på Rugårdsvej inden uheldet. Vi formoder, at der er tale om gaderæs, altså at de har kørt om kap" siger vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi natten til søndag til Ritzau.

Publiceret 12 July 2020 08:12